Rynker
Omkring 25 års alderen begynder de første hudforandringer at vise sig, idet øjenbrynene synker nedad, og omkring de 30 har de fleste fået lidt overskud af hud på de øverste øjenlåg.
De følgende år uddybes furen mellem næsen og mundvigene, og ved 40 års alderen kan man ane de første panderynker og rynker omkring øjnene.
Når man runder de 50 har øjnene mistet deres mandelform og virker mindre. Næsespidsen begynder at vende nedad, og nu begynder der at vise sig rynker omkring munden og på halsen.
Forandringerne skyldes ændringer i ansigtsskelettet og muskelfylde, omfordeling af fedtvævene, samt slaphed af bindevæv og hud.
Muligheden for at rette op og “skrue” tiden tilbage er mangfoldige og til trods for, at det i de fleste tilfælde er nødvendigt med en mindre eller større operation, er det også muligt – et stykke hen ad vejen – at vedligeholde resultatet med forskellige medicinske procedurer, hudplejeprodukter og eventuelle ændringer i livsstil.
Rynkebehandlinger
Når de første forandringer begynder at vise sig, er det som regel nok at foretage en grundig og regelmæssig hudpleje med gode produkter, hvor afrensningen er det primære, samt fugtpleje. Vi tilbyder følgende rynkebehandlinger:
De første fine linjer kan fjernes med en let peeling. Her i klinikken anvendes produkter baseret på Glykolsyre (AHA-syrer) Glykolsyre virker på hudens ydre lag og forebygger dannelsen af et ydre hornlag (hyperkeratase), derudover bindes væske. En yderligere egenskab ved Glykolsyre er dets evne til at fjerne pigmentforandringer.
Produkterne kan med fordel bruges til personer med følsom hud, og kan anvendes på alle hudtyper.
Til opbygning af kollagenerne i huden kan anbefales photo-rejuvenation. Se afsnittet om photo-rejuvenation
Er linjerne lidt dybere kan der med fordel foretages en hudslibning – en såkaldt mikrodermabrasio. Se afsnittet om diamantpeeling.
Hvis der ønskes en dybere hudbehandling, kan der foretages en kemisk peeling, hvor dybere rynker, samt milde acnear kan fjernes. Se afsnittet om kemisk peeling
Som det sidste nye tiltag indenfor rynkebehandling af middeldybe rynker i ansigt, hals og decollete samt behandling af acnear anvendes Dermaroller-behandling
Se afsnittet om Mesoterapi (Dermaroller)